Professor: Livestreaming fra idrætshaller kan være ulovligt

Der opstilles flere og flere kameraer i danske idrætshaller. Kameraerne sender sportskampe direkte ud på nettet, så mor og far kan sidde hjemme foran computeren og følge med i datterens kamp. Der er altså en lang række fordele, men det rejser også en række dilemmaer - og en professor mener sågar, det er på kant med lovgivningen. Sportsugen dykker ned i sagen. Til verdensmesterskabet i håndbold i Sverige og Polen fejer det danske håndboldlandshold al modstand af banen, og er nu ubesejret i 26 VM-kampe. Det rejser spørgsmålet ”er det nuværende håndboldlandshold det bedste nogensinde?” Programmet slutter på vandet sammen med OL-guldvinder og SailGP-besætningsmedlem, Martin Kirketerp. En lyn slog ned i masten under sidste race, og ved bunden af masten stod Kirketerp. Det slog benene væk under ham, men nu er han tilbage på fødderne igen. Hvad sker der, når et lyn slår ned? Og hvordan har han det i dag. Det er sidst i udsendelsen. Oversigt: - Intro - Livestreaming fra danske breddeidrætskampe - Er det danske herrelandshold i håndbold det bedste nogensinde? - Sejler Martin Kirketerp fortæller, hvordan det er at blive ramt af lynet Vært: Claus Elgaard. Tilrettelægger: Nicolaj Rønstrup. Medvirkende: Jesper Jørgensen (direktør, Volley Danmark), Henrik Jakobsen (direktør, Dansk Håndbold-Forbund), Karin Ingemann (udviklingschef, Danmarks Idrætforbund), Anders Antonsen (direktør, SportWay), Sten Schaumburg-Müller (professor på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet) Erik Veje Rasmussen (tidl. professionel håndboldspiller- og træner), Martin Kirketerp (SailGP-besætningsmedlem og OL-guldvinder). See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Sportsugen er fyldt med de historier, du skal kende for at forstå, hvor sporten begiver sig hen, og hvordan den påvirker samfundet omkring dig. Programmet, hvor du er fri for resultatformidling, men indlagt til et kritisk og undersøgende blik på sportens verden. Vært: Nicklas Degn