Atletik og esport får en hjælpende hånd, OL-guldvinderens vilde år og det betændte politiske boykot

Sportsugen - Un podcast de RADIO IIII

De store danske paraplyforbund for henholdsvis esport og atletik har stirret ind i mørke horisonter i store dele af 2021. Men nu letter skyerne pludseligt. Esport Danmark er kommet på finansloven og kan overleve kort tid efter, at de måtte fyre stort set hele organisationen. En lignende situation står de i hos Dansk Atletik. Her er redningskransen ikke landet endnu - men måske løsningen er fundet. Formel 1-sæsonen lakker mod enden og det sker i weekenden med en afslunting mere spændende end længe set. Max Verstappen og Lewis Hamilton ligger fuldstændig lige i stillingen inden det sidste grand prix i Abu Dhabi. Thomas Wulff giver os optakten og fortæller, hvor de to motorsportsstjerner og deres biler adskiller sig fra hinanden. Sportsugen dykker i denne uge også ned i emnet politisk boykot af sportsbegivenheder. USA, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand vil ikke sende deres politikere og diplomater til vinter-OL i Beijing, Kina på grund af landets krænkelser af menneskerettigheder. Men skal Danmark gøre det samme? Og hvad betyder det for verdenssituationen? Det får vi bud på. Og vi får faktisk også svar på, om det kommer til at ske fra dansk side. Og så hører vi tidligere kulturminister Uffe Elbæk, hvad han synes, der skal gøres, og hvorfor han ikke selv gjorde det, da han stod i en lignende situation i sin ministertid. Sejleren Anne-Marie Rindom har haft et år med en OL-guldmedalje, nomineringer til store priser, en plads på verdens hurtigste sejlsportstour og så senest et misset verdensmesterskab. Rindom fortæller om et vildt år, en stor opmærksomhed, planerne for 2022 - og OL 2024 i Paris. Slutteligt skal det handle om VM i håndbold for kvinder, der er i gang i Spanien og hvor Danmark er kommet forrygende fra start. Vært: Nicklas Degn. Medvirkende: Rico Corneliussen (direktør, Esport Danmark), Bent Jensen (formand, Dansk Atletik), Thomas Wulff (motorsportsekspert), Stanis Elsborg (analytiker, Play the Game), Kasper Sand Kjær (kulturordfører, Socialdemokratiet), Rasmus Sinding Søndergaard (seniorforsker og ekspert i international diplomati, DIIS), Anne-Marie Rindom (sejlsportudøver og OL-guldvinder), Lærke Møller (håndboldekspert, TV2).See omnystudio.com/listener for privacy information.

Visit the podcast's native language site