109. Føl dig nok og forbundet med andre selv hvis du altid har følt dig forkert og alene
Selvværds Projektet - Un podcast de Anna Staffe

Catégories:
Forleden dag, da jeg sad og brainstormede fede emner til podcasten, kom det her spørgsmål op: Hvis jeg kunne gå tilbage i tiden, hvad ville jeg så fortælle mig selv som barn? Og det første der kom op var, du er ikke alene. Du er ikke alene. Før i tiden følte jeg mig enormt alene. Ikke fordi at jeg var alene, men fordi jeg følte at der aldrig var nogen som helt forstod hvordan jeg havde det. Jeg følte mig aldrig rigtig mødt, i de tunge følelser af usikkerhed og tristhed som jeg gik med. Fordi jeg aldrig rigtig følte mig set i de følelser, følte jeg mig dybt forkert. Ud over det, lever vi i en verden hvor alting er et glansbillede. De sociale medier er et udklip af det bedste i vores liv. Det gør også at vi viser mindre sårbare sider af os selv. Og så kan vi ikke spejle os i hinanden, fordi vi er så bange for at andre opdager at vi ikke er perfekt. Og det gør at vi igen føler os alene. Fordi vi ikke kan spejle os i hinanden. Vi kan ikke opdage at der også er andre som har det som vi har det. Og det gør at vi føler os forkerte og alene. Jeg synes det her er enormt vigtigt at tale om, fordi jeg tror rigtig mange enten går og føler sig alene eller har følt sig alene i deres liv. Og jeg synes ikke det der noget vi taler nok om. I stedet er det enormt tabubelagt at føle sig alene, hvilket gør at vi sidder med en følelse af at være endnu mere forkert. Derfor vil jeg gerne tale om hvordan du måske oplever ensomhed i dit liv, og hvad du kan gøre ved det. Klik play for at høre episoden