»Ægte integration«

Pilestræde - Un podcast de Berlingske

Som ung levede Barikan Ismaeeli Solecki et dobbeltliv.  På sociologistudiet var hun en del af flokken. Havde danske venner. Tog til fester. Drak øl. Fik kæreste.  Men hjemme hos familien, som var kommet til Danmark i slutningen af 1990'erne, spillede hun rollen som den kurdiske pige, der levede efter kurdiske værdier. Lige indtil hun som 22-årig tog et opgør med sin far.  I dag arbejder hun selv med integration, og i den forbindelse mener hun ikke, at samfundet tilstrækkeligt formår at hjælpe nytilkomne med at tage danske værdier til sig. Derfor foreslår Barikan i et debatindlæg i Politiken, at staten indfører en »medborgerskabsproces«, hvor fagfolk hjælper nye danskere med at gennemgå en »indre transformation«. Hun skriver også, at processen skal inddrages i grundlaget for at få asyl og ophold i Danmark. Men hvilke konsekvenser skal det have, hvis nye danskere holder fast - og ikke ønsker at gennemgå den transformation, som Barikan efterspørger? Gæst: Barikan Ismaeeli Solecki, boligsocial projektleder og foredragsholder, EP-kandidat for Moderaterne i 2024 Vært: Kaare Svejstrup See omnystudio.com/listener for privacy information.

Visit the podcast's native language site