Louise Nyholm Kallestrup - Trolddom før og efter Reformationen
Mægtige Middelalder - Un podcast de Thomas Heebøll-Holm
Catégories:
Modsat hvad mange tror, så spillede hekseforfølgelser ikke nogen specielt stor rolle i middelalderen. Mens kætteri – altså afvigelse fra fundamentale doktriner i den kristne tro – så afgjort var genstand for stigende opmærksomhed og undertrykkelse, så var trolddom frem til omkring midten af 1400-tallet mest noget, der enten omhandlede problematisk, men relativt ufarlig, folkeovertro, eller det var noget, der foregik i samfundets elite og blandt højlærde gejstlige. I begge tilfælde var det ikke noget der kunne mobilisere masseforfølgelse eller henrettelser. Hekseprocesserne hører ganske enkelt til i 1500- og 1600-tallet. Alligevel findes kimen til disse processer i senmiddelalderen, og det handler denne episode om. Med mig for at fortælle dels om hekseprocessernes begyndelse i senmiddelalderen og deres betydning for danske hekseprocesser er min kollega Louise Nyholm Kallestrup, professor i tidlig moderne historie på SDU. Bemærk: Akustikken har drillet, så værtens lyd er ikke optimal :-(Litteratur:Louise Nyholm Kallestrup, "Heksejagt", Aarhus Universitetsforlag, 2020.Louise Nyholm Kallestrup, "Agents of Witchcraft in Early Modern Italy and Denmark", Palgrave Macmillan, 2015.Christopher S. Mackay "The Hammer of Witches: A Complete Translation of the Malleus Maleficarum", Cambridge University Press, 2009. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.