#115 - Pia Callesen - Grib Livet - Slip Angsten - Om metakognition og tankernes afmagt - Et nyt paradigme indenfor psykologien
Lyden Af Et Bedre Liv By Mannah - Un podcast de Mannah Guldager - Les dimanches
Catégories:
"Det gælder om at begrænse sin tækning. At lade være med at snakke så meget med sin hjerne. Hvis du kværner for meget rundt i dit hoved, mister du kontakten til din intuition. Hvis du fokuserer for meget på dine spørgsmål om, hvem du er og hvilke værdier du har, sker der det paradoksale, at du kommer længere væk fra intuitive impulser"
Sådan siger Pia Callesen i vores samtale om, hvad tanker KAN og hvordan vi bør forholde os under særlige tanke-angreb. Jeg er nysgerrig på hvad tanker er, siden mine egne tanker kan hive sådan afsted med mig. Derfor kredser vi om tankens effekt.
Pia Callesen er metakognitiv psykolog, og forfatter senest til bogen "Grib livet - slip angsten. Du kan starte med at møde hende, da hun taler om sin forrige bog "Lev mere- Tænk Mindre" lige her via dette link i talkshow #8
Hvis du hører den først, så vil du vide, at Pia ikke tror at tanker skaber virkelighed, men at de regulerer sig selv, hvis vi lader dem være.
Og så skal du møde hende i netop dette afsnit, hvor vi taler endnu mere om bekymringer, om hvornår det er godt og ikke godt at reflektere, depressive tanker, katastrofetanker, planlægningstanker, selvmordstanker og det at være bange for sine tanker!
For Pia Callesen er det vigtigt at sige, at vi ikke skal få tankemylderet til at stoppe. Ikke alle spørgsmål fra tankerne skal besvares. Det siger man også i mindfulness og andre meditationsformer, men der er en betydelig forskel på metakognitions og meditationens vej til ro. Den forskel vil du høre om ret tidligt i interviewet..
Naturligvis runder vi en smule astrologi, selvom jeg igen har glemt alle mine papirer. I podcastens tidlige dage kunne jeg bruge måneder på at hade mig selv, for at have stillet dårlige spørgsmål eller ikke grebet chancen for at sige det, jeg ville i situationen. Det tillader jeg ikke mit eget hoved længere, for de gentagne tanker om situationen, er langt værre end selve det, der skete. Det er med andre ord selvpådraget lidelse. Som ligger til nogle af stjernetegnene mere end andre...
LYT MED og del med de af dine venner, der trænger til at tænke mindre.
Og tjek Pia Callesens klinik lige her:
Kærligst fra Mannah
www.facebook.com/thesoundofabetterlife