Niklas Brix: Sæt svømmeren fri – værdier og personlig filosofi

Lyden af Dansk Svømmesport - Un podcast de SvømDanmark

I dette afsnit af Lyden af dansk Svømmesport møder vi Niklas Brix – træneren med en stærk tro på, at svømmeren er hovedpersonen i sit eget projekt. Gennem samtalen med vært Kim Dietrichsen folder Niklas sin filosofi ud: hvordan man arbejder værdibaseret, hvordan man skaber rum til personlig udvikling, og hvorfor han ser frihed og relationer som forudsætninger for toppræstationer.Han fortæller åbent om sine egne erfaringer med at navigere i trænerrollen: Hvornår skal man skubbe? Hvornår skal man støtte? Og hvordan arbejder man med de mange dilemmaer, man står i som træner for unge mennesker med store drømme?Niklas sætter ord på en række grundlæggende principper:Svømmeren skal eje sin egen udvikling.Tillid og kommunikation er vigtigere end kontrol.Udvikling er både menneskelig og sportslig.Det er et afsnit, der inspirerer – uanset om du er træner, forælder eller svømmer – og som inviterer til refleksion over, hvordan vi udvikler både mennesker og præstationer i dansk konkurrencesvømning.

Visit the podcast's native language site