Emilie Beckmann: Man skal huske at være fucking stolt af sig selv

Lyden af Dansk Svømmesport - Un podcast de SvømDanmark

Hvordan føles det at jagte en drøm i ti år – og stå midt i den, når den går i opfyldelse? I dette afsnit af Lyden af dansk Svømmesport fortæller Emilie Beckmann med ro og refleksion om livet som elitesvømmer. Hun deler sin rejse fra barndommens værdier til EM-medaljer og OL-drømme – og om modet til selv at lukke døren.Hun fortæller, hvordan arbejdsmoral og nysgerrighed har båret hende frem – "At gøre sig umage og arbejde hårdt er noget, jeg har fået med hjemmefra." og "At stille spørgsmål har altid hjulpet mig til at forstå, hvorfor vi gør, hvad vi gør – og dermed kunne eksekvere bedre."; lærte hun af Casper Skov hendes årgangstræner i GTI.Hun åbner også op om, hvordan mental styrke og fællesskab har formet hendes udvikling – både som atlet og menneske. "Jeg tror på konstant udvikling, uanset hvor erfaren man er," siger hun, og understreger, hvor vigtigt det har været at mærke sig selv i processen. Hun er ikke i tvivl: "Jeg ville gøre det hele igen – uden tvivl." Og måske allervigtigst: "Man skal huske at være fucking stolt af sig selv."En podcast om drømme, dedikation og det smukke i at turde spørge, være ærlig – og tage ejerskab over sin egen fortælling.

Visit the podcast's native language site