Samtykke og satspulje

Listen - Enhedslistens podcast - Un podcast de Enhedslisten

Mai Villadsen er tilbage sammen med en ny medvært, som i denne uge er Rasmus Vestergaard Madsen. Han er for nyligt blevet stedfortræder for Nikolaj Villumsen som er på barsel. Udover at være stærkt politisk engageret og et yderst behageligt menneske, så er Rasmus også uddannet økologisk landmand og er pt. pædagogstuderende. Rasmus fortæller blandt andet om, hvordan han ønsker at kombinere disse to arbejdsområder i fremtiden. Vi får også et tip til, hvad man kan beskæftige sig med, når man sidder til møder i folketingssalen. Ugens emne er yderst relevant og utrolig vigtigt at få sat på dagsordenen. Det handler nemlig om ændringen af den voldtægtslovgivning, som vi har i Danmark. Voldtægtssager er noget af det sværeste for retssystemet i Danmark at tage stilling til. Heldigvis er der forhåbentligt snart nogle ændringer på vej.  Helle Jacobsen fra Amnesty er gæst i programmet, og fortæller om Amnestys kommende konference på onsdag, som blandt andet vil anbefale at der bliver lavet en samtykkebaseret voldtægtslovgivning i Danmark. Helle fortæller om vigtigheden af denne og hvordan det kan styrke retssikkerheden i Danmark. Vi runder selvfølgelig også vores faste indslag, Ugens Håb og Ugens Kæphest samt giver et skud ud til DSB i Ugens Liste for at være “gode nok på bunden”!   Vi håber i lytter med!!

Visit the podcast's native language site