45. Stop. Pause. Reset. Om et mere balanceret livsdesign. Samtale med Elna Bruun
Gejst med Pernille B - Un podcast de PernilleB
Catégories:
Hvordan finder man balancen, når livet føles som et hamsterhjul man ikke kan se sig ud af? I denne episode af Gejst deler Elna Bruun, stifter af Mind Your Minutes og Søhøjlandets Yoga, sin personlige rejse fra et travlt liv i TV branchen til et markant mere balanceret liv som selvstændig. Elna fortæller, hvordan tre måneders orlov bliver en øjenåbner for hendes kropslige og mentale tilstand. Elna beskriver hvordan hun lever med en robotkrop, uden særlig kontakt til sine egne behov og med et barn i mistrivsel, uden at være i stand til at gøre noget. Den første orlov bliver en smag på en langsommere livsstil, med plads til hele pakken, som sætter gang i en proces. Det bliver et wake up call at komme tilbage på arbejde, hvor Elnas far dør kort tid efter, og der bliver det tydeligt at sorg og stress er uforeneligt. Vi taler om de knapper man kan skrue på for, at få den nye hverdag til at være balanceret, og om at finde sine egne ægte værdier og stille spørgsmålstegn ved de værdier vi kulturelt har overtaget Hør også om Elna’s erfaringer med: • At skabe sit eget arbejdsliv med yoga og mindfulness. • Betydningen af netværk, når man starter virksomhed. • Effekten af blot 12 minutters daglig meditation – og hvad det kan gøre for os alle. Elna inspirerer til at stoppe op, pause og designe et liv, hvor krop, sind og sjæl er i harmoni. ✨ Find mere om Elna på: Mind Your MinutesSøhøjlandets Yoga DR Podcast serien Stå af ræset https://www.dr.dk/lyd/p1/staa-af-raeset-5624728801000 ☀️ Af hjertet TAK for at lytte med! Del gerne dine tanker om episoden på sociale medier eller send mig en mail på [email protected]. Følg PernilleB & Podcasten Gejst her:InstagramFacebook Se også de kommende retreats, som vinter retreat i Maribo, stofskifte-retreat mm. på pernilleb.com. Eller Live online yoga hver onsdag eller på replay: pernilleb.com/online 🙏 Husk at følge, like og dele episoden 🙏 Det betyder mere end du aner.Kh PernilleB