LIVET EFTER MAREN: 100 procent (4:4)
Forsvarets Podcast - Un podcast de Forsvaret (DK)
Fuldstændig dedikation fik frømændene Thomas og Jonas gennem Elevskolen. Nu er de ved at være igennem deres efteruddannelse og står på tærsklen til at kunne indgå i korpsets patruljer sammen med de operative frømænd. Tag med de nye frømænd til Esbjerg, hvor de gennemgår deres såkaldte dunkertræning og under en simuleret nødsituation skal evakueres fra en helikopter, der forulykker over vand. Forsvarets podcastserie ”Livet efter Maren” er en ærlig og personlig fortælling om to af Danmarks nye frømænd. Podcasten er tilrettelagt og produceret af Christian Sundsdal og Emma Kirketerp. Af hensyn til frømændenes sikkerhed optræder hverken Thomas eller Jonas med deres rigtige navn. Derudover er visse detaljer omkring deres person sløret. Redaktionen er bekendt med deres identitet.