Kan topdirektør Britt Meelby Jensen fra Ambu sige nej? 1-2-3, Danske Bank er solgt! Og Danfoss til kamp for Europa
Sorte tal - Un podcast de DR
De gjorde det! Danske DSV fik til sidst DB Schenker og det halve kongerige - og kan kalde sig verdens største transport- og logistikvirksomhed, når handlen er gået igennem. En proces, vi har fulgt lige siden dag ét i Sorte tal. Opkøbsrygterne - og senere den officielle melding - kom dog efter, at vi optog den her udgave af Sorte tal. Så I må være tålmodige og vente en uge med at få Sorte tals syn på sagen... Vi har besøg af Britt Meelby Jensen fra Ambu, der er aktuel i DR's Topdirektørerne. Vi taler om investortillid vs. risikoen ved innovation - og om hun er god nok til at sige nej. Og hvor meget hun holder øje med aktiekursen. 1-2-3, solgt! Danske Bank er flyttet fra Kongens Nytorv midt i København. Og der er dukket MEGET kunst op. Der er ikke plads til det hele i det nye hovedsæde - så nu er det auktionstid! Sune og Ulrik bladrer i auktionskataloget og spørger: Kan 150 års bankkunst sige noget om det omkringliggende samfund - og bankens rolle i det? Og så har Danfoss direktør Kim Fausing blæst til kamp for den europæiske konkurrenceevne. Hør, hvordan virksomheden fra Sønderjylland, der startede i en lade, nu er blevet en global spiller, der kaster sig ind i en politisk kamp. Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz. Fast gæst: Sune Aagaard. Medvirkende: Britt Meelby Jensen, CEO hos Ambu og Bettina Sinnet Fornitz, kurator hos Danske Bank.