AI-psykologer: Hvorfor vi vender os mod kunstig intelligens for mental støtte?
Brainstorm - Un podcast de Videnskab.dk - Les jeudis

Brainstorm er tilbage, og vi tager hul på sjette sæson ved at undersøge fænomenet AI-psykologer. Det er første afsnit i serien om AI-psykologer. Det er nemlig blevet populært at bruge AI-chatbotter som ChatGPT som en slags digital psykolog, man betror sine dybeste problemer til. Internettet flyder over med AI-psykologer. Inde på sitet det populære site Character.AI, hvor du kan chatte med alle mulige forskellige chatbots, er der for eksempel omkring 500 chatbotter med ‘therapy’, ‘therapist’, ‘psychiatrist’ eller ‘psychologist’ i navnet. Hvis du går ind på TikTok, florerer der desuden masser af videoer, der viser, hvordan man kan gøre sin chatbot til en personlig terapeut. Men hvordan foregår sådan en psykolog-time hos ChatGBT? Hvad er det ved digital terapi, der gør den så dragende for nogle? Og er der noget i hjernen, der gør os modtagelige for digital omsorg? Det undersøger vi ved at tale med en forsker i psykologi og med 23-årige Laura, som selv bruger ChatGPT som psykolog. Medvirkende: Malene Flensborg Damholdt Lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Forsker i psykologiske reaktioner på kunstig intelligens og sociale robotter Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza Tak til Ida, Magnus og Sara Oline for at låne deres stemmer ud til denne episode. *Laura fremstår kun med sit fornavn i episoden, men hendes fulde identitet er kendt af redaktionen. Studier, vi nævner i afsnittet: Studie om gymnasieelevers brug af chatbotter Malene Flensborg Damholdts forskningsprojekt om chatbotten MARC Studie om amerikanske soldaters reaktion på chatbotten Ellie Studier om tamagochi-effekten (Her og her) Studie, hvor patienter oplever ChatGPT som mere empatisk end læger Videnskab.dk-artikler der har inspireret os: Chatbotvenner: Ensomt selskab eller digital livline? Min ven er en robot: Hvad kan kunstig intelligens betyde for vores mentale velvære? AI sniger sig ind i vores hverdag – hvad gør det ved os som mennesker? Året, der gik, med kunstig intelligens Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.