Borgen Late Night: Vil skattelettelser hjælpe Troels Lund fremad?
Borgen Late Night - Un podcast de Jyske Bank
Catégories:
Den skulle være god nok. Venstre vil lige om lidt – på regeringens vegne – præsentere en skattereform med skattelettelser, hvor fem ud af i alt næsten syv milliarder kr. går til at hæve bundfradraget, mens den udskældte top-topskat fastholdes. Vil reformen øge folks arbejdstid? Vil skattelettelserne give den forventede V-formand Troels Lund tiltrængt anerkendelse blandt borgerlige vælgere og igen sætte lidt mere fut i Venstres elendige meningsmålinger? Får vi i øvrigt en stor regeringsrokade om tre uger, når Venstres landsmøde er overstået?Kort efter, at skattelettelserne er blevet præsenteret, forlyder det, bliver det Socialdemokraternes tur til at fremlægge offensiv politik. Det sker med regeringens økonomiske 2030-plan, der forventeligt indeholder velfærdsforbedringer og flere grønne investeringer.Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har i sidste uge også præsenteret en revideret udgave af regerings koranafbrændingsforbud, hvor man tilsyneladende har imødekommet den heftige kritik så meget, at de radikale nu vil stemme for forslaget.Endelig har Pernille Vermund ladet sig vælge som ny formand for Nye Borgerlige her 10 måneder efter, at Lars Boje Mathiesen pludselig forlod posten. Partiet står i en krise, hvor medlemstallet er halveret og en stor del af byrådsmedlemmerne flygtet til Dansk Folkeparti.