Trykkefrihedsselskabet har sagsøgt Facebook, Aarhus fråser endnu engang med skattekroner og Merkel ‘klarede det’, åbenbart

Borgerlig Tabloid - Un podcast de B.T.

Trykkefrihedsselskabet, en organisation der er sat i verden for at stå vagt om ytringsfriheden, har sagsøgt facebook. De har fået nok af det sociale medies censur, der særligt går ud over islamkritikere! Vi har det seneste stykke tid haft fokus på ytringsfrihedens kår på Facebook, og i dag taler vi med advokaten, der repræsenterer selskabet mod tech-giganten. Har de en chance?Aarhus brillerer igen i frås med borgernes skattekroner. Kommunen har brugt 266.281 skattekroner på det, de kalder “Danmarks måske længste jordbærbed”. Men kunne de ikke have sået græs eller spredt en billig blomsterblanding ud på arealet? Velfærdskorrespondent Claes Theilgaard har talt med to byrådsmedlemmer om projektet.Vi vender også sagen 'parkerings-gate', hvor justitsminister Peter Hummelgaard (S) øjensynligt fuldstændigt konsekvent parkerer sin bil ulovligt, når han skal aflevere børn. BT har overvåget justitsministeren, og det klynker han over i et svar til avisen. Vi analyserer svaret!Angela Merkel fik i går tildelt en helt særlig orden for sin tid som kansler! En orden som kun to andre kanslere har fået. Dét har kastet kritik af sig. Både fra hendes eget parti og i den brede befolkning. For spørgsmålet er, om hun overhovedet kommer i nærheden af at fortjene en hædersorden for hendes politiske virke?Og så har Henriette Ergemann, den udstødte, tidligere næstformand for Nye Borgerlige, startet en ny landsdækkende lokalliste. Et projekt som ved første øjekast godt kunne have lignet et parti med Lars Boje om bord.Gæster:Rasmus Munch Søndergaard, advokatfuldmægtigSteffen Wich (S), byrådsmedlem i Aarhus og medlem af Teknisk UdvalgetJakob Søgaard Clausen (DD), byrådsmedlem i Aarhus og medlem af Teknisk UdvalgetUffe Taudal, Berlingskes korrespondent i TysklandVærter: Astrid Johanne Høg og Morten Møller SørensenTilrettelæggere:Kristoffer Roland PoulsenClaes TheilgaardProducer: Maria Asmine Dam

Visit the podcast's native language site