Per Stig Møllers mening om korankrisen, Venstre vrager ytringsfriheden, OIC vil underminere vestens værdier og Ågerups borgerlige idé
Borgerlig Tabloid - Un podcast de B.T.

Per Stig Møllers mening om korankrisenI dag har vi (igen) en forhenværende udenrigsminister med i programmet. Per Stig Møller, der var udenrigsminister i 10 år blandt andet under de afgørende år, hvor Muhammedkrisen bragede, fortæller om sine oplevelser af og holdninger til den nuværende korankrise. For kan kriserne overhovedet sammenlignes?Venstre har vraget ytringsfrihedenI tirsdags vendte Venstres høvding, Jakob Ellemann-Jensen, tilbage til dansk politik. Det gjorde han blandt andet med meldingen om, at Venstre, Danmarks mest liberale parti, bakker op om Løkkes linje, om at fordømme koranafbrændinger og finde et juridisk værktøj, så afbrændingerne kan forbydes. Men det er Venstres Ungdom uenige i. At indføre et forbud mod at brænde religiøse bøger må aldrig blive en realitet, lyder meldingen. Maria Ladegaard, der er landsformand for Venstres Ungdom, fremlægger sin kritik af moderpartiet.Islamisk organisation underminerer vestlige værdierI løbet af de seneste par dage har mange danskere lært, at der findes en organisation ved navn OIC. Selvsamme muslimske organisation udsendte nemlig i mandags en fælles fordømmelse af de danske og svenske koranafbrændinger. Men der er i hvert fald én person, der længe har skrevet og fortalt om den muslimske organisation, og hvordan den arbejder på at underminere vestlige frihedsrettigheder. Vi taler med Heini i Skorini, der forsker i international politik og menneskerettigheder og er forfatter til bogen ‘Kampen om ytringsfriheden’. Martin Ågerup med en borgerlig idé Det er torsdag. Og det betyder at vi igen har inviteret en borgerlig stemme i studiet for at sætte gang i den borgerlige idédebat, der længe har haltet. Turen er kommet til Martin Ågerup, der er direktør i Cepos. Hvilken idé har han taget med? Og hvad synes han om forfatter og debattør Christian Egander Skovs idé om at droppe bopælspligten, så folk i de større byer kan købe sig et billigt hus i det såkaldte udkantsdanmark og bruge det som sommerhus?Gæster:Per Stig Møller, forhenværende udenrigsministerMaria Ladegaard, landsformand for Venstres UngdomHeini i Skorini, forfatter og forsker i international politik og menneskerettighederMartin Ågerup, direktør i CeposVærter: Astrid Johanne Høg og Morten Møller SørensenTilrettelægger:Claes TheilgaardProducer:Kristoffer Roland Poulsen