På RUC taler de med sten, lov om ‘sandt’ signalement af kriminelle og Krarup forsvarer Rusland
Borgerlig Tabloid - Un podcast de B.T.

På RUC taler man med sten - og andre ting, der ikke kan tale. På Roskilde Universitet (RUC) kan man tage et kursus, der ud fra et ‘humanistisk udgangspunkt’ handler om menneskets forhold til naturen. Og dét bliver man åbenbart klogere på ved at tale med planter, ting, sten og bygninger. Det lyder skørt. Og det er det også ifølge en, der har gået på kurset. Ham taler vi med. Og så har Claes Theilgaard talt med en prodekan fra RUC, der prøver at forsvare, hvordan dét at tale med og til ting hører hjemme på universitetet.Mikkel Bjørn med en borgerlig idé.Det er torsdag. Og det betyder, at vi vanen tro har inviteret en borgerlig stemme i studiet for at sætte gang i den borgerlige idédebat. I dag er turen kommet til Mikkel Bjørn, der er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti. Meget apropos dagens fokus på RUC, skal Bjørn reagere på Henrik Dahls (LA) idé om et privat alternativ til de “pølsefabrikker”, der i dag udgør de offentlige universiteter. Og så præsenterer han selvfølgelig også sin egen idé.Krarup forsvarer Rusland.Det er ikke alle, der synes, at det er en god idé at donere kampfly til Ukraine. En af dem, der er imod, er tidligere DF’ er Marie Krarup. Hun er en af de mest markante stemmer herhjemme, der offentligt har taget ‘det andet standpunkt’, når det kommer til krigen i Ukraine. Vi taler med hende. Gæster:Sune Lægaard, prodekan for uddannelse på Institut for kommunikation og humanistisk videnskab på RUCMikkel Bjørn Sørensen, medlem af Folketinget for Dansk FolkepartiMarie Krarup, tidligere sprogofficer på den danske ambassade i Moskva og tidligere folketingsmedlem for Dansk FolkepartiVærter: Astrid Johanne Høg og Morten Møller SørensenTilrettelæggere:Kristoffer Roland PoulsenClaes TheilgaardProducer: Maria Asmine Dam