Det var “pissenemt” at infiltrere Nordkorea og Konservative Studerende er blevet udsat for hærværk - af venstreorienterede?

Borgerlig Tabloid - Un podcast de B.T.

Blåt Bælte har en vaskeægte legende i studiet i dag. Ulrich Larsen, også kendt som muldvarpen, der gik undercover i Nordkorea og narrede topfolk i det inhumane styre, gæster programmet i kølvandet af Claes Theilgaards interview med den dansk-nordkoreanske venskabsforening. For dét interview lyttede Ulrich Larsen nysgerrigt til, og i dagens program debunker han samtlige af de absurde påstande, som den unge formand præsenterede for Claes Theilgaard til 1.maj i Fælledparken. Påstande, der handler om, at Kim Jong-un ikke er en diktator, at der ikke længere er hungersnød i landet, og at venskabsforeningen ikke støtter styret.“Vi kan simpelthen ikke se os selv i øjnene, hvis vi vedtager en lovgivning, der bryder med menneskerettighederne”. Sådan lyder det fra Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Alternativet, der i sidste uge forlod den ellers brede politiske aftale “Børnene Først” fra 2021. Velfærdskorrespondent Claes Theilgaard har fulgt forløbet med lovpakken tæt, og kommer med en opdatering på den seneste politiske udvikling.Konservative Studerende på KU er blevet udsat for godt gammeldags hærværk. For i fredags mødte de ind til et “fuldstændig vandaliseret” mødelokale på Københavns Universitet. Hvorfor? Og hvem står bag? Vi taler med formanden om den syge kultur, der hersker i studenterpolitik og om - særligt - de venstreorienteredes ufine metoder.Venstres Anni Mathiesen gjorde det, Socialdemokratiets Frederik Vad gjorde det - også her i programmet faktisk. Og uddannelsesminister Mattias Tesfaye gjorde det.De henviste alle til en sikkerhedsvurdering fra PET, der ikke findes, da de i sidste uge stemte et særligt beslutningsforslag ned. Der er selvfølgelig tale om forslaget om at gøre Muhammed-krisen til en del af historiekanonen i de danske folkeskoler. Og nu viser det sig, at der aldrig har været og aldrig kommer en PET-vurdering af sikkerhedsrisikoen ved at undervise i krisen. Vi vender nyheden og det politiske spin.Det amerikanske forbundspoliti FBI manglede reelle beviser for at efterforske tidligere præsident Donald Trumps valgkamp i 2016 og forlod sig i for høj grad på tip, de havde fået fra hans politiske modstandere. Det er konklusionen i en rapport, der er lavet af statsadvokat John Durham og udgivet mandag. Vi vender sagen og mediernes dækning, der har båret præg af ‘Trump derangement syndrome'.Gæster:Ulrich Larsen, muldvarp i Mads Brüggers dokumentar Muldvarpen - Undercover i NordkoreaMarlene Budolph, formand for Konservative Studerende på Københavns UniversitetVærter: Astrid Johanne Høg og Morten Møller SørensenTilrettelæggere:Kristoffer Roland PoulsenClaes TheilgaardProducer: Maria Asmine Dam

Visit the podcast's native language site