Bye bye banko, 20,8 millioner kroner på at flytte et springvand og stemmer partierne for eller imod et forbud mod hormonbehandling?

Borgerlig Tabloid - Un podcast de B.T.

Spillemyndigheden i Danmark har politianmeldt 38 af landets bankoklubber, Ja, du læste rigtigt. Banko, som vi kender det, kan snart være fortid. Vi taler med Gunnar Nielsen fra Asnæs, der hver fredag råber tal op i det lokale forsamlingshus. Til trods for en bøde på 220.000 kr. stopper de ikke med at spille banko i Asnæs. Vi spørger, hvordan det er at spille banko med en fængselsdom over hovedet.Vi nærmer os d. 9. Maj, hvor Folketinget skal stemme om et forbud mod hormonbehandling til børn, der ønsker at skifte køn. Vi er i besiddelse af et notat fra en cheflæge på området, der indrømmer, at der ingen diagnostisk sikkerhed er i diagnosticeringen af børn med kønsdysfori. Dét notat har Astrid præsenteret for en række sundhedsordførere, der lige om lidt skal stemme om det fortsat skal være lovligt at lade børn skifte køn med hormoner.Danmarksdemokraterne hitter hos arbejder-vælgerne. En ny undersøgelse foretaget af Altinget viser, at de ligger lige i røven af Socialdemokratiet. Det er ikke umiddelbart overraskende, men nu står det sort på hvidt. Vi vender DD’s kapløb med sosserne. Københavns Kommune har brugt 20,8 millioner kroner på at flytte Dragespringvandet fra udkanten af Rådhuspladsen til centrum af Rådhuspladsen. Hvorfor? Og er det pengene værd? Det spørger velfærdskorrespondent Claes Theilgaard om.Repræsentationen af handicappede i Netflix-serier halter. Åbenbart. Vi vender misrepræsentationen. Gæster:Gunnar Nielsen, formand for Asnæs Forsamlingshus StøtteforeningLouise Brown, sundhedsordfører for Liberal Alliance Peder Hvelplund, sundhedsordfører for EnhedslistenMorten Melchiors, medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune for Det Konservative Folkeparti Værter: Astrid Johanne Høg og Morten Møller SørensenTilrettelæggere:Kristoffer Roland PoulsenClaes TheilgaardProducer: Maria Asmine Dam

Visit the podcast's native language site