USA – samling og forsoning?
Ambassadørerne - Un podcast de Udenrigsministeriet
Catégories:
I denne udgave af ”Ambassadørerne” skal vi tale med ambassadør Lone Dencker Wisborg i Washington, her et år efter Joe Bidens indsættelse som USA's 46. præsident. Samling og forsoning var hovedbudskaber i Joe Bidens indsættelsestale som præsident den 20. januar 2021 – kun små 14 dage efter angrebet på Kongressen. Det har vist sig at være op ad bakke – både i forhold til Republikanerne og også internt i Det Demokratiske Parti. Det startede ellers positivt. Joe Biden fik stor folkelig opbakning til sin massive coronahjælpepakke samt en succesfuld vaccineudrulning. Optimismen i USA blev i løbet af nogle måneder afløst af bl.a. delta og omikron, et kaotisk exit fra Afghanistan og store interne uenigheder i Det Demokratiske Parti. Og så skal vi selvfølgelig også høre nyt om Trump og Det Republikanske Parti her i podcasten.