Ajour #435: Ny regering i Grønland vil droppe milliard-mineprojekt, men Rusland og USA følger stadigvæk med
Altinget Ajour - Un podcast de Altinget
Catégories:
Så fik Grønland en ny regering.For anden gang i 40 år er socialdemokratiske Siumut ikke med. Det er derimod partierne IA og Naleraq – med Atassut som støtteparti.De to regeringspartier har underskrevet en 17 sider lang aftale, hvor et af de vigtigste punkter er: Mineprojektet ved Kvanefjeld skal stoppes.Det projekt har ellers skabt overskrifter fra USA til Rusland, fordi minen indeholder sjældne råstoffer, som bruges i blandt andet iPhones og vindmøller, som man kan tjene milliarder på. Men stormagterne kommer nok alligevel til at følge med i den nye regerings politik. Især fordi IA og Naleraq skriver, at de vil demilitarisere Grønland – imens USA og Rusland modsat vil opbygge deres militær i landet.Udover mineprojektet og demilitarisering af landet er de to partier også blevet enige om ny politik på fiskeriområdet, og så vil de have den politiske administration af fødevareområdet fra Danmark og hjem til Grønland.Hør mere om den nye grønlandske regerings aftale i dagens udgave af Altinget Ajour med Andreas Krog, som er redaktør på Altinget Arktis. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.