Et drivhus 300 km nord for polarcirklen
Aarstiderne Podcast - Un podcast de Aarstiderne
Catégories:
Tom Fussing har boet i Ilulissat i knap 45 år. Tom er ingeniør, men passer som hobby familiens drivhus, der hvert år forsyner familien med friske grøntsager. Umiddelbart lyder det utroligt, at det overhovedet er muligt at dyrke grøntsager 300 km nord for polarcirklen, men besøger man Ilulissat om sommeren, vil man hurtigt opdage, at Grønland er andet og mere end blot is og sne. En typisk julidag i Ilulissat kan nemlig sagtens hamle op med en dansk sommerdag. Okay, temperaturen kommer sjældent over 20 grader, men til gengæld er luftfugtigheden lav, og solen skinner fra en skyfrihimmel 24 timer i døgnet. Derfor er det også et imponerende syn at besøge Toms drivhuse i Ilulissat. Her er kål, icebergsalat, tomater og et hav af farver fra drivhusets mange blomster. Hør podcasten og få et indblik i, hvordan livet ser ud, når man bor på den 69. breddegrad. Af: Mads Malik Fuglsang Holm Kontakt: [email protected]